K300 kameramobilen til massemarkedet
K300 er en enkelt kameramobil med dobbeltfront og er designet i den klassiske Sony Ericsson-stil. Den er bevidst lavet, så alle kan være med, fortæller Jan Wäreby, slags og marketingschef hos Sony Ericsson:
– Nu kan alle nyde at sende billede- og videobeskeder med en telefon, der er ganske enkelt at anvende, udtaler han, men forsikrer, at den alle de vigtige funktioner, som kun tidligere fandtes i dyrere mobiltelefoner.
Kameraet benyttes horisontalt og er med 4x digital zoom. Den har 12 MB i den indbyggede hukommelse. Det svarer til ca. 500 billeder i VGA-kvalitet.
Desuden har den indbygget speaker phone, PC-synkronisering og håndtering af personlige informationer. Leveres også sammen med et håndfrit sæt samt QuickInstall Car Kit – der præsenteres for første gang i denne prisklasse.
Og prisen? Den oplyser Peter Lundbergh, chef for Sony Ericsson i Danmark, til at være 1.295 kr. uden abonnement. Den skulle ramme butikkerne sidst på måneden.